Familieforløb - Private henvendelser
Behandling, supervision, undervisning og konsulentbistand.Aktuelt lukket for private henvendelser
Et forløb for din familie vil tage udgangspunkt i de bekymringer og udfordringer, som I præsenterer, og som kan være forskellige fra familie til familie. Det kan være, at I er blevet opmærksomme på en adfærd hos jer selv som forældre eller hos jeres børn og ønsker hjælp til at forstå, hvad det kan handle om, og hvordan I kan forandre det.
Et traumefokuseret familieterapeutisk forløb i Kompaskonsult vil
- Have fokus på at afdække ressourcer og udviklingsområder, der allerede er i jeres familie
- Styrke jeres families individuelle og samlede ressourcer for udvikling
- Introducere redskaber og bæredygtige mestringsstrategier
- Understøtte det velfungerende samspil i jeres familie
Type
Private familieforløb.
Kan inkludere individuelle forløb og forældrevejledning ved en eller begge behandlere.
Terapi på dansk og engelsk.
Varighed
Efter aftale.
Anbefaler minimum 4 sessioner.
1 session varer 1 – 1,5 time.
Behandling tilbydes med og uden henvisning og kan være dækket af din forsikring. Klinikken arbejder uden ydernummer.
Priser
Familiesession:
1 time 1.250,00 kr. pr. beh.
1,5 time 1.550,00 kr. pr. beh.
Henvendelse
Kontakt os pr. mail eller telefonisk.
Det kan være…
Josefine
På 14 år, der det sidste år har isoleret sig mere og mere og ikke har kontakt med veninderne længere. Hun er stoppet med at gå til ridning, som hun ellers elsker. Hendes forældre tror, at det handler om, at de er ved at blive skilt, og det er svært for hende. En venindes mor tager kontakt til forældrene, og det viser sig, at Josefine har sendt nøgenbilleder til en mand på internettet, som har truet med at offentliggøre dem. De voksne er uenige om, hvordan de støtter hende bedst.
Frederik
På 8 år råber til sine forældre, at han bare vil have fred og at alle bare skal lade ham være. Han er begyndt at sparke både på dem og deres ting derhjemme. Han vil ikke længere gå til sport, som han ellers har elsket, og kan ikke forklare, hvad der sker. Mor og far prøver at hjælpe på hver deres måde og er ikke helt enige om, hvad der er det bedste at gøre. Nu har læreren kontaktet dem om, at Frederik hurtigt bliver sur i klassen og drengene ikke vil spille fodbold med ham i frikvarteret længere.
Hvordan?
Et forløb vil som udgangspunkt bestå af:
- Afklarende samtale med henblik at afstemme forventninger
- Samtaler og aktiviteter med den samlede familie – altid tilpasset børnenes alder
- Forældresamtaler
- Individuelle sessioner med barnet/den unge
- Netværksmøder med de voksne og det professionelle netværk, hvis det skønnes relevant
I Kompaskonsult arbejder vi ikke med en bestemt tilgang. Vi tilrettelægger de enkelte forløb og evaluerer og justerer løbende. Det vigtigste er, at din familie opnår den forbedring og udvikling, som I ønsker.
De to professioner – psykoterapi og fysioterapi – arbejder tæt sammen, hvilket åbner mulighed for at adressere både kropslige og psykiske reaktioner og strategier. I et familieterapeutisk forløb kan vi begge være til stede, men der er også mulighed for at kombinere et familieforløb med individuelle sessioner hos en af os – og parforløb for at optimere forløbet.
Behandlingstilgangen vil ud fra en systemisk forståelse være en kombination af behandlingsmetoderne SE, narrativ metode, elementer af CBT, elementer af IFS, psykoedukation, healingsmassage, fysioterapi herunder B-BAT, træning og manuelle teknikker.
For at følge udviklingen i jeres behandlingsforløb benytter vi dialogredskabet Feedback Informed Treatment (FIT).
Et forløb kræver indledningsvist aftaler hver eller hver anden uge.
Du er mere end velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker uddybning af tilbuddet.
Kompaskonsult ApS
Gammel Kongevej 74D, 1 th
1850 Frederiksberg C
Gammel Kongevej 74D, 1. th,
1850 Frederiksberg C
Vi træffes i klinikken efter aftale.
Hvis du kommer i bil er der mellem 30 min og 2 timers gratis parkering på Frederiksberg og betalings parkering på P-pladsen i Tullinsgade, bag Føtex. OBS selvom der er gratis parkering skal App til parkering påbegyndes fra start – Easypark, Apcoa, ParkPark eller andet.
Gå afstand fra Metro Frederiksberg Allé Station og S-tog Vesterport St.
Bus 31, 26 og 71 kører lige til døren.
Gå afstand fra buslinjer 1A, 7A, 9A og 37.